Om Christina
25 år som lærer og mentor for unge
I min praksis er alle velkommen, men mit hjerte banker særligt for unge, der ofte oplever at befinde sig i en verden med stort præstationspres, stress og en følelse af aldrig at være helt god nok. Jeg er selv mor til to teenagere, så jeg ved også fra mit eget personlige liv, hvad der rører sig i de unge. Jeg har mange års erfaring med unge og oplever, at de i høj grad kan bruge hypnoterapi til at styrke troen på sig selv og opnå et liv i bedre balance.
Jeg har gennem mine 22 år som lærer og mentor for unge oplevet, at mange unge i dag går og tumler med de samme udfordringer, som jeg gjorde, da jeg var ung. Jeg har ofte i mit arbejde savnet at kunne hjælpe dem til at ændre deres selvopfattelse, så de kunne udnytte deres fulde potentiale gennem mere tro på deres egen værdi. Med hypnoterapien har jeg endelig fået det redskab, der kan hjælpe unge med at leve et liv uden negative overbevisninger, der hæmmer dem i at leve livet fuldt ud.
Når jeg ser tilbage på mine teenageår, husker jeg tydeligt festerne, veninderne og den boblende følelse i maven over en forelskelse. Jeg husker dog også lige så tydeligt følelsen af usikkerhed, manglende selvværd og selvtillid. For ville jeg nu være i stand til at skabe det liv, jeg drømte om, og som jeg følte, alle andre forventede af mig. Jeg husker også, hvor svært det ofte var at tale i større forsamlinger og virkelig tro på, at det jeg sagde havde værdi og berettigelse. At jeg virkelig havde ret til bare at gå ud i verden og tage min plads, som den jeg var.
Ingen går igennem livet uden at opleve perioder med udfordringer, og en af mit liv sværeste perioder faldt, da jeg som 14-årig var ude for en ulykke, der gjorde, at jeg lå i koma i 3 dage, hvor jeg svævede mellem liv og død. Efter jeg vågnede af komaen, var mine omgivelser glade og lettede og af den opfattelse, at nu var alt godt. Sådan var det dog desværre ikke for mig.
I lang tid var jeg plaget af voldsom hovedpine og måtte hvile mange gange om dagen, og jeg var derfor ofte væk fra skolen. Desværre forstod mange af mine klassekammerater ikke situationens alvor, og der blev startet rygter om, at jeg kun deltog i de sjove timer. Mit selvværd fik et alvorligt knæk, og bare synet af en af de gamle klassekammerater kunne få mig til at få det dårligt selv mange år efter. Det tog mig mange år at få den historie lagt bag mig, og jeg har faktisk først helt sluttet fred med den periode sent i mit voksenliv.
Når jeg ser tilbage på mit liv, kan jeg i dag se, at de svære perioder i mine unge år fik lov at fylde alt for meget alt for længe. Det knæk mit selvværd og selvtillid fik som 14-årig påvirkede mit liv i mange år efter og begrænsede mig på mange måder. Heldigvis er jeg i dag et helt andet sted og har fået arbejdet så meget med mig selv, at jeg ser livet på en helt anden måde. Nu ved jeg, at livet er foranderligt og at svære perioder ikke behøver at trække i langdrag men kan bearbejdes og bruges som erfaring, som kan gøre én stærkere.